Der er langt fra 0’ernes KPI- og bundlinje-styrede ledelse til det den holistiske ledelse der er fremherskende i 2023.
Det har aldrig været så omfattende og krævende at være leder som det er i dag.
Nogle aspekter af ledelse såsom at sætte en vision og udføre en strategi, er naturligvis stadig det sammen. Men derudover er fremtidens ledere nødt til at lukke op for nogle nye kompetencer og ikke mindst nogle andre mindset for at kunne lede effektivt.
Efter at have interviewet top 140 CEOs fra hele verden om, hvilke kompetencer og mindset de mente, ville blive mest relevant i fremtiden, er de kommet frem til “The Notable Nine”. “The Notable Nine” består af 4 mindset og 5 top kompetencer, som de mener fremtidens ledere bør mestre.
Mindset
Global borger
Alle virksomheder kan potentielt have kunder og medarbejdere i hele verden. Det handler om at tænke globalt og omfavne diversiteten. Ledere skal forstå og anerkende nye kulturer. De skal aktivt sikre sig diversitet i teams og kunne lede medarbejdere med forskellige baggrunde. Derudover skal de vide hvordan man får succes på det globale marked.
Tjener – fremfor konge
Et Tjener mindset går imod den gamle tankegang hvor lederen var øverst i fødekæden. Det at være tjener betyder, at du udviser ydmyghed og at du tjener fire grupper: dine ledere (hvis du har nogen), dine kunder, dit team og dig selv.
Kok
Ligesom kokke balancerer adskillige ingredienser for at skabe mesterfulde måltider, skal ledere balancere de to vigtigste ingredienser i enhver virksomhed: Menneskelighed og teknologi. Det betyder at man omfavner teknologien og bruger den til at forbedre effektiviteten i organisationen, samtidig med at man giver medarbejderne en følelse af meningsfuldhed og omsorg. Du kan ikke få succes med den ene uden den anden.
Opdagelsesrejsende
Fremtidige ledere skal være som opdagelsesrejsende og omfavne det ukendte. De skal være åbne overfor nye ideer og ændre kurs som verden omkring dem forandrer sig. Præcis som opdagelsesrejsende var nødt til kontinuerligt at lære, skal ledere være nysgerrige og sikre sig at udvikler sig løbende.
Kompetencer
Coach
Gode coaches motiverer og inspirer deres team, samtidig med at de drager omsorg for hver medarbejder individuelt. Ligeledes skal ledere værdsætte medarbejderne som mennesker fremfor blot at betragte dem som arbejdere. De bedste coaches og ledere udvikler deres folk til at være mere succesfulde end dem selv.
Futurist
Futurister sikrer sig at organisationen ikke bliver overrasket af hvad fremtiden bringer. Den verden vi lever og i arbejder i ændrer sig kontinuerligt og er fuld af ubekendte. Futurister overvejer mange scenarier og tænker gennem nye muligheder. De er på toppen af alle trends og har et godt netværk. Dette var ifølge alle CEOs det vigtigste parameter.
Teknologisk teenager
Teenagere har styr på den seneste teknologi og fremtidens lederes skal være det samme. De behøver ikke være eksperter på alt, men de skal imødekomme og omfavne teknologien og benytte den til at optimere i virksomheden.
Oversætter
Oversættere er mestre i kommunikation. De lytter, forstår og hører mere end det der bliver sagt. De bruger både verbal og non-verbal kommunikation til at connecte med mennesker og ved hvordan skærer igennem støjen og komme frem med deres budskaber. At lytte og at kommunikere er to tidløse aspekter af god ledelse.
Yoda
I årtier har ledere undgået at være følsomme. Men i fremtiden skal ledere være emotionelt intelligente som Yoda og udvikle deres empati og selvindsigt. Store kommunikatører skaber netværk og er ikke bange for at være sårbare. Empati handler om at forstå andres følelser og perspektiver. Selvindsigt handler om at forstå dine styrker og svagheder, samt hjælpe andre til også at forstå det.
Artiklen er inspireret og frit oversat fra: https://www.chieflearningofficer.com/2021/03/11/the-future-of-leadership-skills-to-look-for-in-business-leaders-post-covid-19/
Leave a Reply